I samarbejde med Jelling FS tilbyder jeg træning for nybagte mødre og deres børn.
Genoptræning af kroppen efter en graviditet og en fødsel er vigtigt for dit velbefindende! Du møder andre nybagte mødre, som du kan dele erfaringer og bekymringer med.
Der lægges især vægt på genoptræning af bækkenbund, mave, baller og lår.
Udspændings- og afspændingsøvelser er også en vigtig del af træningen.
Desuden vil vi komme ind på forskellige emner, som er
forbundet med tiden efter
fødslen bl.a. børns motoriske udvikling.
Det er en formiddag med mor i centrum, og hvor børnene er med “som tilskuere”.
Man kan begynde på holdet når som helst i sæsonen, blot man er klar til at komme i gang efter fødslen. Man kan fortsætte træningen, indtil man skal begynde at arbejde igen eller føler sig klar til anden form for træning.
Undervisningen foregår i smukke lyse omgivelser i Seniorhuset på Højagercentret i Jelling
Onsdage kl. 10.00 – 11.30
Yderligere oplysninger fås på tlf. 4098 3882